Da programmet ofte ændrer sig fra dag til dag alt efter hvilke aktører vi har på pladsen og hvilke opgaver der skal løses, kan du altid se det aktuelle dagsprogram på forsiden.
Aktiviteter
Kristi himmelfart 2025
torsdag 29. maj 2025 - søndag 01. juni 2025
Ulvsborg Historisk Værksted
Livet går sin gang på stormandsgården, men mad skal der til! Vær med, når der skal hentes grønt i urtegården, duftes til de dyre krydderier eller smages på maden. Hver dag kan du også hjælpe til i snitteværkstedet eller når der skal bages fladbrød.
Middelaldermad på Folkemødet i Odsherred
torsdag 05. juni 2025
Den Rytmiske Højskole i Vig
Kom og vær med når Ulvsborg historisk værksted laver middelaldermad på Folkemødet i Odsherred. Unge som gamle kan deltage, når der skal udvælges urter til friskosten eller smages på de spændende retter fra middelalderens køkken. Workshoppen er en del af 25i25
Middelaldermad på SMAG på Anneberg – Odsherred madfestival
fredag 13. juni 2025 - søndag 15. juni 2025
Anneberg Kulturpark
Kom og vær med når Ulvsborg historisk værksted deltager i SMAG på Anneberg - Odsherred madfestival. Her kan alle være med til at eksperimentere med de lokale råvare og middelalderens opskrifter. Der skal smages og duftes, hakkes og blandes, når jerngryder og pander bliver sat over den åbne ild! Sammen skaber vi nye historiske madoplevelser. Workshoppen er en del af 25i25 støttet af Odsherred Kommune
Mad I Middelalderen
søndag 29. juni 2025 - torsdag 03. juli 2025
Ulvsborg Historisk Værksted
Livet går sin gang på stormandsgården, men mad skal der til! Vær med, når der skal hentes grønt i urtegården, duftes til de dyre krydderier eller smages på maden.
Fra plante til tråd
søndag 06. juli 2025 - torsdag 10. juli 2025
Ulvsborg historisk værksted
Kan man virkelig lave tøj ud af brændenælder? og hvordan spinder man egentlig en tråd?
Fra Viking til Ridder
søndag 13. juli 2025 - torsdag 17. juli 2025
Ulvsborg historisk værksted
Man kan i denne uge både lære sig den ædle fægtekunst, og tage hinanden i hænderne når dansen skal trædes. Derudover har de gode folk på Ulvsborg altid brug for hjælp i nogle af stedets andre værksteder.
Smedning
søndag 20. juli 2025 - torsdag 24. juli 2025
Ulvsborg Historisk Værksted
Der skal bruges kræfter, når der skal hamres på det rødglødende jern i smedjen. Men det er ikke den eneste måde at arbejde med metal på. Tin kan smeltes og kobbertråd kan snos. Her kan man udfolde sig kreativt, og prøve kræfter med at lave smykker af forskellig metal.
Bueskydning
søndag 27. juli 2025 - torsdag 31. juli 2025
Ulvsborg Historisk Værksted
I denne uge kan alle prøve kræfter med at skyde med bue og pil. Når buearmen er træt, er der altid brug for hjælp til at bage fladbrød eller snitte træskeer.