Skoletjeneste

Hej Skole

 

På Ulvsborg Historisk Værksted kan vi tilbyde spændende forløb der puster liv i danmarkshistorien og lader børn og voksne sanse fortiden gennem håndværk, arbejde, mad og leg fra den tidlige middelalder.

Vi ved godt at skolen har mange opgaver, og derfor er vi også være fleksible i forhold til vores forløb. Vi kan både besøge skolen, eller klasser kan besøge Ulvsborg med eller uden overnatning. 

Skoletjenesten på Ulvsborg tilbyder flere forskellige undervisningsforløb. Fra et besøg på nogle timer, med eller uden instruktør, til Lejrskole i Middelalderen. Alle undervisningsforløb for folkeskoleelever understøtter de fælles mål i et eller flere fag, og flere kommer omkring punktet “Absalon” i folkeskolens historiekanon. Besøg og undervisning for elever på ungdomsuddannelserne kan tilpasses jeres behov og kan foregå med og uden instruktør.

 

Vi tilbyder:

Ulvsborg på tur

Vi pakker rygkurven og kommer på besøg på jeres skole og laver et forløb med fokus på at skabe undren omkring forskellige temaer fx slå ild, lave ost, plantefarve, lave sæbe, spinde uld mm.

  • 2 formidlere
  • 1-2 timer

Børnearbejde i middelalderen

En dag i middelalderen, hvor en eller flere klasser besøger stormandsgården med fokus på årstidens gøremål, eller særlige temaer fx religion, kamp, mad, håndværk mm

  • 2 formidlere
  • 3-4 timer
  • inkl et let måltid 

max 24 elever

Flerdagsforløb/Lejrskole

På lejrskole i middelalderen, hvor eleverne sover på stormandsgården, laver mad over bål og hjælper til med de daglige gøremål fx fodre dyrene,hugge brænde, luge i urtehaven, bage brød mm

  • 2 formidlere
  • 1-3 døgn inkl 1 måltid midt på dagen

Minimum 20 elever

Gudetur

Elever og lærere færdes på egen hånd rundt på området gennem en fortælling om de nordiske guder og opgaver der skal løses undervejs. Forløbet kræver at klassen medbringer minimum en smartphone/tablet til aflæsning af QR koder.

Forløbet kan afsluttes med medbragt mad på området. 

  • 1-2 timer

Myter I Natten

Først laver vi et måltid mad over bålet. Så går vi en spændende aftentur rundt på Ulvsborgs område mens I lytter til fortællinger om Ellekongen,  Åmanden, HelHesten og andre af middelalderens mytiske væsener. Vi slutter aftenen af omkring bålet med en kop varm saft og tid til en hygge snak.

Turen er er blevet til med støtte fra Friluftrådet

Skriv til Skoletjenesten@Ulvsborg.dk med dine ønsker, så vender vi tilbage med et tilbud til jer.

Det er let og billigt at transportere hele skoleklasser, vi er tilknyttet Kulturbussen. Det koster jer kun et bookinggebyr på kr. 150,- Hvis I ønsker at benytte denne skal jeres skoleforløb bookes på kulturbus.dk 

 

Hvis du har brug for et forløb der ser lidt anderledes ud så kan vi sagtens tilpasse forløbene så de passer jeres behov.