Jagtfugle

Jorchen med rovfugl på armen

søndag 10. juli 2022 - torsdag 14. juli 2022

Falkoneren Jochen er på besøg fra det tysk-romerske rige, for at præsentere sine smukke jagt fugle. Fuglejagt var i middelalderen kun forbeholdt landets mægtigste mænd. Så det var ikke hver dag en falkoner kiggede forbi. Men der var også mange andre måde at jage på. Prøv dine evner på buebanen f.eks. Der er også rig mulighed for at gå på besøg i stormandens kammer, bage dit eget fladbrød, kæmpe med væbner Henrik eller gå på opdagelse og lære mere om de gamle guder (men fortæl det endelig ikke til de gudfrygtige beboere)

Kommende aktiviteter

Kristi Himmelfart

torsdag 14. maj 2026 - søndag 17. maj 2026

Så er der igen åbent på stormandsgården Ulvsborg. Kig forbi og nyd en skøn dag i middelalderen. Kast dig ud i en af de spændende prøv-selv aktiviteter som f.eks at skyde med bue og pil, bage et fladbrød eller spille et middealderligt brædtspil. Du kan også gå på opdagelse i Stormandsgården eller besøge den historiske urtehave. Hver dag skyder vi vores blide, en middelalderlig kastemaskine, af. Hjælp til med at gøre den klar, måske slår vi sammen årets længderekord.

Middelalderens håndværk

søndag 05. juli 2026 - torsdag 09. juli 2026

Kom forbi og oplev håndværket helt tæt på. Der summer af liv på Stormandsgården, når dygtige hænder arbejder i træ, færdiggør gårdens bagers, spinder, plantefarver og fletter kurve. Gå på opdagelse, stil spørgsmål og mærk duften, lydene og materialerne, mens gamle teknikker bliver til levende fortællinger. Der er masser at se, sanse og blive inspireret af for både børn og voksne.

Fra Viking til ridder

søndag 12. juli 2026 - torsdag 16. juli 2026

Glæd jer til en helt særlig ridderuge, når ridderne fra Tyskland igen rider ind og fylder pladsen med kampgejst, hestehov og ægte middelalderstemning. I år er det 20 år siden, de besøgte os for første gang, og det markerer vi med en flot ridderturnering for hele familien.