Bue uge

Bueskytte

søndag 31. juli 2022 - torsdag 04. august 2022

Stormandsgården har besøg fra fjerne egne. Det er de beredne bueskytter der har lagt vejen forbi. Oplev dem og hestene i aktion, når de viser deres kunnen på turneringsmarken.

Hele ugen, vil der udover det almindelige dagligdags liv på stormandsgården være fokus på buer. Hvordan så de ud? Hvordan lavede man en bue? Hvad blev de brugt til?

Derfor vil en del af vores prøv-selv aktiviteter naturligvis også være relateret til bueskydning. Lav f.eks din egen buestreng af nældefiber eller forsøg dig i dagens konkurrence på buebanen. Hvem ved måske slår du din mor eller farfar eller vinder dagens pris som den dygtigste skytte på dagen?

Kommende aktiviteter

Hervike

lørdag 19. september 2026 - søndag 20. september 2026

Ulvsborg slår portene op for en weekend med rå realisme og historisk nørderi på højt niveau. En gruppe danske og udenlandske reenactere rykker ind og tager dig med helt ind i den tidlige middelalder – hvor sværd var skarpe, og teknikken skulle sidde i kroppen. Oplev intense træningskampe (bouts) med historiske våben, hvor det handler om læring – ikke om at vinde. Se demonstrationer med skarpe våben mod rigtige materialer (ja, også kød!), og få en sanselig fornemmelse af, hvad fortidens våben egentlig kunne. Gå ikke glip af middelalderens artilleri i aktion. Slynger, buer og belejringsmaskiner viser, hvordan man angreb en borg – længe før krudtet kom til. Det er ikke en event med skumsværd og sukkerfloss – men en sjælden chance for at opleve middelalderen tæt på, ægte og uden filter. Vi ses – hvis du tør. 🛡️