Det er nu muligt at afhente sit våbenskjold. Onsdag d. 4.10 er vi her fra 15:00 til 20:00, ellers er vi her mandage, onsdage og torsdage om formiddagen. Skriv til ulvsborg@ulvsborg.dk for at aftale nærmere. I efterårsferien, kan våbenskjoldet afhentes i entrételtet mellem 10.00 og 16:00.

Efterårsferie på Ulvsborg
søndag 11. oktober 2026 - torsdag 15. oktober 2026
Find den lune trøje frem, tag dine yndlingsmennesker under armen, og kom til en hyggelig efterårsdag på Ulvsborg – en stormandsgård fra den tidlige danske middelalder. Her kan I gå på opdagelse i historien og selv være med! Grill jeres egen pølse, prøv kræfter med at snitte en smørkniv, bag dit eget fladbrød og besøg urtehaven. Hold øje, når kastemaskinerne bliver affyret – middelalderens ingeniørkunst er noget, der skal opleves! Der er lagt op til en dag med frisk luft, nysgerrighed og gode stunder sammen. Så snør skoene, klæd jer efter vejret, og giv efteråret lidt eventyr!