Nat i middelalderen – Myter i natten

ulvsborg---overnatning-18102023_53334355942_o

fredag 17. maj 2024 - søndag 19. maj 2024

Ulvsborg Historisk Værksted

Tilmelding via mail ulvsborg@ulvsborg.dk – arrangementet koster kr. 100,-
 
Siden tidernes morgen har man samledes omkring bålets varme tryghed for at tilberede et måltid, fortælle en historie og holde varmen.
Vi mødes på Ulvsborg klokken 17:00 og tilbereder i fællesskab et måltid mad over bålet. Når det er spist og skumringen sænker sig over Stormandsgården vandrer vi en tur på Ulvsborgs jorder. Undervejs fortælles der om middelalderens folketro og myter. Vel tilbage ved bålet, er der mulighed for i fælleskab at nyde aftenens ro og mørke sænke sig. Hvis vejret er med os kan vi garantere en fuldstændig fantastisk nattehimmel uden anden belysning end den fra bålet.
Fulde af naturens sanseindtryk kryber vi i soveposerne og efter en forhåbentlig god nats søvn, tilbereder vi sammen lidt morgenmad.
 

Antal deltagere min 10 personer – max 20 personer.

man kan vælge mellem dagene fra Fredag til Lørdag, Lørdag til søndag samt Søndag til Mandag

 

Arrangementet er støttet af Friluftrådets pulje Nat i Naturen

 

Kommende aktiviteter

Efterårsferie på Ulvsborg

søndag 11. oktober 2026 - torsdag 15. oktober 2026

Find den lune trøje frem, tag dine yndlingsmennesker under armen, og kom til en hyggelig efterårsdag på Ulvsborg – en stormandsgård fra den tidlige danske middelalder. Her kan I gå på opdagelse i historien og selv være med! Grill jeres egen pølse, prøv kræfter med at snitte en smørkniv, bag dit eget fladbrød og besøg urtehaven. Hold øje, når kastemaskinerne bliver affyret – middelalderens ingeniørkunst er noget, der skal opleves! Der er lagt op til en dag med frisk luft, nysgerrighed og gode stunder sammen. Så snør skoene, klæd jer efter vejret, og giv efteråret lidt eventyr!