Kunst og udsmykning

ulvsborg-historisk-vrksted---april-2022_52042552763_o

søndag 23. juli 2023 - torsdag 27. juli 2023

Ulvsborg Historisk Værksted

Mange kender begrebet den mørke middelalder men i virkeligheden var den både farverig og fuld af udsmykning på bygninger og klæder. Dygtige håndværkere farvede, broderede, malede og skar i træ. Vi har taget pigmenterne frem og laver maling med æg, øl, blod og pigmenter som vi udsmykker stormandsgården og indgangsportalen med. Der snittes i træ og broderes på Stormandens interiør. Mon ikke også smeden har kastet sig over at lave fine pynteting? Få en snak med Skriveren om hvordan du laver dit personlige våbenskjold baseret på middelalderens heraldik, se hvordan man lavede en pensel og forsøg at blande din egen maling. Eller gå forbi bue banen og se hvem der er den bedste bueskytte i familien.

Kommende aktiviteter

Hyrdens gedeost
Middelaldermad på SMAG på Anneberg – Odsherred madfestival

fredag 13. juni 2025 - søndag 15. juni 2025

Anneberg Kulturpark

Kom og vær med når Ulvsborg historisk værksted deltager i SMAG på Anneberg - Odsherred madfestival. Her kan alle være med til at eksperimentere med de lokale råvare og middelalderens opskrifter. Der skal smages og duftes, hakkes og blandes, når jerngryder og pander bliver sat over den åbne ild! Sammen skaber vi nye historiske madoplevelser. Workshoppen er en del af 25i25 støttet af Odsherred Kommune

Hyrdens gedeost
Mad I Middelalderen

søndag 29. juni 2025 - torsdag 03. juli 2025

Ulvsborg Historisk Værksted

Livet går sin gang på stormandsgården, men mad skal der til! Vær med, når der skal hentes grønt i urtegården, duftes til de dyre krydderier eller smages på maden.

Fra plante til tråd

søndag 06. juli 2025 - torsdag 10. juli 2025

Ulvsborg historisk værksted

Kan man virkelig lave tøj ud af brændenælder? og hvordan spinder man egentlig en tråd?