Fundraising Strategi​

Fundraising strategi 2025-2028 – Ulvsborg

Når leg bliver til læring – En sanselig formidling

Voksen ridder i kamp med barnPå Ulvsborg Historisk Værksted arbejder vi mål-rettet for at skabe Danmarks bedste historiske formidlingssted. Fyldt med spændende nærværende formidling for alle. Med afsæt i den tidlige danske middelalder (år 1050-1250) og Hvideslægten er det målet gennem sanselige formidlingsgreb, på legende vis at hjælpe vores gæster til en forståelse for vores fortid er en del af vores nutid og derfor danner basis for fremtiden.

Fundraising er en afgørende del af det arbejde. Den er vigtig for at sikre økonomisk stabilitet og midler til en fortsat udvikling af vores kerneområde, formidlingen. Vi tror på, at fællesskab, historisk faglighed og et langsigtet bæredygtigt impact er nøglen til at nå det mål.

Vores tilgang til fundraising

Vores fundraising strategi er baseret på tre grundværdier:

Nogle af stormandsgåden beboere er i gang med dagens arbejde

  1. Fællesskab
    Ulvsborg tror på fælleskabet og ønsker at bidrage aktivt til lokalsamfundet. Vi arbejder målrettet mod at åbne vores skønne naturområde og faciliteter op for så mange som muligt og i så videst omfang som muligt. Det er ønsker at Ulvsborgs udvikling understøtter og forstærker de tiltag der er omkring os og vi har en fast tro på at fællesskab og samarbejde er vejen frem.
  2. Historisk faglighed
    Den historiske faglighed er en kerneværdi der vægtes i alt hvad vi gør. Fagligheden er vigtig i vores formidling, men den sætter også rammerne for alle andre projekter. Det betyder at de forskellige projekter på Ulvsborg som minimum understøtter vores overordnede mål om at blive Danmarks bedste Historiske formidlingssted

  3. Bæredygtig impact
    Vores fokus er at skabe varige løsninger. Vi sikrer, at de midler, vi rejser, investeres i projekter, der skaber positiv forandring – både i dag og for fremtiden. Vi stiller krav til at bæredygtigheden prioriteres i alle facetter af Ulvsborgs arbejde. Det gælder såvel de miljø- som de sociale- og økonomiske aspekter. Det er vores mål, være lidt mere bæredygtige i morgen end vi var i går.

Hvordan vi rejser midler

Vi arbejder med forskellige tilgange for at sikre, at vi når vores mål:

  • Fondsmidler: Vi søger støtte fra fonde og offentlige programmer, der deler vores ambitioner om samskabelse, forandring og bæredygtighed.
  • Events og formidling: Vi arrangerer spændende og meningsfulde aktiviteter, der engagerer vores gæster, bidrager til vores lokale forankring og støtter op om Odsherreds turismestrategi.
  • Privat støtte: Vi gør det nemt og meningsfuldt for enkeltpersoner at bidrage til vores arbejde, gennem vores medlemsforening – både som engangsdonorer og løbende støtter.
  • Virksomhedssamarbejder: Vi skaber partnerskaber med virksomheder, der deler vores værdier og ønsker at tage ansvar gennem deres CSR-aktiviteter.

Din støtte gør en forskel
Vi tror på kraften i fællesskabet. Uanset om du bidrager med tid, penge eller netværk, er din hjælp uvurderlig