Om Ulvsborg

Ulvsborg Historisk Værksted er landets eneste oplevelsescenter, hvor du kan besøge Danmark i brydningstiden mellem vikingetid og middelalder. Her kan alle være med, når der skal bygges, smedes, spindes og laves mad. Gården og haverne skal plejes og vedligeholdes, og der skal trænes i sværdkamp og bueskydning til ufredstid.

På ca. 24 hektar, i smuk natur, med marker, enge, skove og vandhuller, er Ulvsborg et rekonstrueret miljø omkring en befæstet stormandsgård med tilhørende værkstedsbygninger, haver, og husdyr.

Stormandsgården ”Ulvsborg” har ikke eksisteret, og stedet var dengang en del af den nu inddæmmede Lammefjord.

Ulvsborg har en tilknyttet støtteforening, Ulvsborgens Venner. Venneforeningen består af folk i alle aldre, der giver stedet liv under vores mange arrangementer. Læs mere om Ulvsborgens Venner på foreningens  hjemmeside

Ulvsborg er ejet af fonden Ulvsborg Historisk Værksted, der har til formål at formidle livet i Danmark ved vikingetidens slutning og middelalderens begyndelse.

Fonden Ulvsborg Historisk Værksted
Toftholmvej 66
4550 Asnæs

CVR-nr. 28422067

Bankkonto: 84011060500
IBAN: DK7384010001060500
SWIFT/BIC: MEKUDK21

Facebook.com/Ulvsborg

Kontakt os:

Ulvsborg@Ulvsborg.dk

Støt med MobilePay

Scan QR-koden direkte i MobilePay-appen.
Tryk på Betal øverst til højre!
Eller indtast følgende oplysninger i appen:

MobilePay-nummer: 80318
Beløb: 200 kr.
Besked: Donation